Familiehygge i bolig

Slip af med (meget) radon i hjemmet med god ventilation

Udgivet den: 24-06-2022.

Et forhøjet radonniveau i boligen kan hænge sammen med et dårligt indeklima – men det betyder ikke, at du kan fjerne al radon med god udluftning. Men du kan mindske niveauet betragteligt.

Radon er en radioaktiv gasart, der er kræftfremkaldende, og som siver op i boligen fra undergrunden gennem små sprækker og revner i fundamentet. Det er især i vinterhalvåret, når vi tænder for varmen, og det er koldt udenfor, at radon trænger ind i boligen.

Sådan trænger radon ind i boligen
I årets kolde måneder varmer vi vores bolig godt op. Den varme luft indenfor stiger opad og finder vej ud af boligen gennem små utætheder. Det skaber et relativt undertryk i boligen, og der vil derfor blive suget luft op fra jorden under boligen. I denne jordluft findes der større og mindre koncentrationer af radon alt efter hvor i landet du bor – og mængden af radon, der siver ind i boligen afhænger af hvor tæt fundamentet er.

Reducer mængden af radon med god ventilation
For at mindske niveauet af radon i din bolig, er du nødt til at sikre et vedvarende luftskifte, så indholdet af radon fortyndes i luften. Det er altså ikke nok at åbne vinduerne og lufte ud nogle gange om dagen. Så snart du lukker vinduerne igen vil radon niveauet begynde at stige igen.

Det bedste vil være, hvis du har et ventilationsanlæg i boligen, der automatisk udskifter luften i boligen for dig. Det er nemlig et krav i bygningsreglementet, at et ventilationsanlæg skal udskifte al luft i boligen hver anden time, hvilket vil sørge for, at radonniveauet i boligen hele tiden fortyndes.

Det har desuden været et krav i bygningsreglementet, at alle boliger bygget siden 2012 skal være udstyret med et ventilationsanlæg. Så har du en bolig, der er bygget efter 2012, skulle du gerne have et ventilationsanlæg i dit bryggers eller på dit loft.

Test din boligs radonniveau
Det vil altid være en god idé at teste radonniveauet i din bolig med en radonmåler. Der findes flere på markedet, og du kan også købe dem her på Filterhuset.dk
Se Filterhusets udvalg af radonmålere her

Test dit indeklima med en radonmåler

Airthings Wave

Airthings Wave er en avanceret radonmåler, der viser din boligs radonniveau og luftfugtighed - både på din mobil eller computer. Med Airthings Wave måler du med det samme koncentrationen af radon, luftfugtigheden og temperaturen. Alle data gemmes og kan ses via appen, der givere dig data pr. dag, uge, måned samt viser gennemsnittet. Bliver radonniveauet for højt, kan du også få en alarm, der advarer i tide. Airthings advarer med farverne rød, gul og grøn alt efter radonniveauet.

Vil du vide mere om radon? Læs om Hvad er radon, og hvordan trænger det ind i din bolig?

Har du ventilationsanlæg i din bolig? Læs om Radon sikring og hvorfor ventilationsanlægget kan være din ven.

Tilmeld nyhedsbrev

Kilder:
Bolius.dk

​ Tags

Indeklima

Læs flere af vores inspirationsartikler

keyboard_arrow_up
menu