Indeklima

Radonsikring og hvordan ventilationsanlægget er med til at fjerne radon

Radonsikring og hvordan ventilationsanlægget er med til at fjerne radon
Radon er en usynlig, lugtfri, sundhedsskadelig radioaktiv gasart. Radon stråling er kræftfremkaldende og siver op fra undergrunden – og den kan trænge ind i din bolig, hvis den ikke er sikret imod radon.

Her i dette blogindlæg får du et overblik over, hvordan du måler radon i boligen, og hvad du kan gøre for at radonsikre dit hjem.

Hvad er radon? Læs mere her om radon stråling, og hvordan det påvirker kroppen


Radon grænseværdier i boliger

WHO og Sundhedsstyrelsen har sat en radon grænseværdi på 100 Bq/m3 for boliger – og en ældre vurdering fra 2009 anslog at ca. 280.000 boliger (ca. hver femte danske enfamiliehus) overskred disse niveauer, og det vurderes at ca. 65.000 boliger ligger på radon grænseværdier over 200 Bq/m3.

Antallet må dog forventes at være blevet mindre gennem årene, da boliger i dag bygges mere og mere tætte, og at det er en del af bygningsreglementet, at de skal bygges med mekanisk ventilation, som er med til at ”fortynde” den radonholdige luft.

Alligevel er det godt at være på den sikre side og tjekke radonniveauet i sin bolig.


Radon grænseværdier og hvordan du nedbringer radonniveauerne

Indholdet af radon i luften angives i enheden Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter).
RADONNIVEAUET I DIN BOLIG BØR LIGGE PÅ UNDER 100 BQ/M³.

  1. Radonindhold under 100 Bq/m³
    Når du måler radon i hjemmet, så er alt godt, hvis din bolig har et radonindhold på under 100 Bq/m. Du skal stadig sørge for at lufte godt ud. Har du et ventilationsanlæg i boligen, klarer det arbejdet for dig. På denne måde holder du radonniveauet i din bolig lavt – og så er udluftning altid godt for dit indeklima generelt. Du skal også sørge for at vedligeholde boligen løbende, så den holdes tæt.

  2. Radonindhold mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³
    Måler du din bolig til at have et radonindhold på mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, bør du se, om du kan nedbringe radonniveauet ved at sørge for bedre udluftning. Igen vil et ventilationsanlæg komme dig til gavn. Et ventilationsanlæg er nemlig indstillet til at udskifte al luft i boligen én gang hver 2. time. Du kan også se, om der er revner i fundamentet, som du kan tætne. Det kan også være utætheder ved rørsammenføringer eller lignende, hvor radon kan trænge ind. Hvis du ikke kan bringe radonniveauet under 100 Bq/m3, kan du overveje at etablere et radonsug under boligen (se punkt 3).

  3. Radonindhold over 200 Bq/m³
    Ligger din bolig med et radonindhold på over 200 Bq/m³, vil du være nødt til at se på mere omfattende tiltag, som eksempelvis at etablere et radonsug, hvilket er et særligt ventilationssystem under boligen. Der findes firmaer på nettet, som kan hjælpe dig med dette.

Sådan trænger radon ind i hjemmet

Radon er en radioaktiv gasart, som siver op i boligen fra undergrunden gennem små sprækker og revner i fundamentet. Det er især i vinterhalvåret, når vi tænder for varmen, og det er koldt udenfor, at radon trænger ind i boligen.

For i årets kolde måneder varmer vi vores bolig godt op. Den varme luft indenfor stiger opad og finder vej ud af boligen gennem små utætheder. Det skaber et relativt undertryk i boligen, og der vil derfor blive suget luft op fra jorden under boligen. I denne jordluft findes der større og mindre koncentrationer af radon alt efter hvor i landet du bor – og mængden af radon, der siver ind i boligen afhænger af hvor tæt fundamentet er.

Et forhøjet radonniveau i boligen kan hænge sammen med et dårligt indeklima. Men det betyder ikke, at du kan fjerne al radon med god udluftning. Det betyder bare, at du kan mindske niveauet betragteligt.

Sådan reducerer du mængden af radon med god ventilation

For at mindske niveauet af radon i din bolig, er du nødt til at sikre et vedvarende luftskifte, så indholdet af radon fortyndes i luften. Det er altså ikke nok at åbne vinduerne og lufte ud nogle gange om dagen. Så snart du lukker vinduerne igen vil radon niveauet begynde at stige igen.

Det bedste vil være, hvis du har et ventilationsanlæg i boligen, der automatisk udskifter luften i boligen for dig. Det er nemlig et krav i bygningsreglementet, at et ventilationsanlæg skal udskifte al luft i boligen hver anden time, hvilket vil sørge for, at radonniveauet i boligen hele tiden fortyndes.

Det har desuden været et krav i bygningsreglementet, at alle boliger bygget siden 2012 skal være udstyret med et ventilationsanlæg. Så har du en bolig, der er bygget efter 2012, skulle du gerne have et ventilationsanlæg i dit bryggers eller på dit loft.

Sådan tester du radonniveauet i din bolig

For at teste radonniveauet i din bolig, skal du bruge en radonmåler. Der findes flere på markedet, og du kan også købe dem her på Filterhuset.dk

Test dit indeklima med en Airthings Wave radonmåler

Airthings Wave er en avanceret radonmåler, der viser din boligs radonniveau og luftfugtighed – på din mobil eller computer. Med Airthings Wave måler du med det samme koncentrationen af radon, luftfugtigheden og temperaturen. Alle data gemmes og kan ses via appen, der givere dig data pr. dag, uge, måned samt viser gennemsnittet. Bliver radonniveauet for højt, kan du også få en alarm, der advarer i tide. Airthings Wave advarer med farverne rød, gul og grøn alt efter radonniveauet.

Vil du vide mere om radon? Læs om hvad radon er, og hvordan trænger det ind i din bolig?

 

Kilder:
Dr.dk
Radimet.dk
SST.dk

Læs næste

Standardfilteret er for groft til at beskytte dig og din familie imod skadelige finpartikler
Kan et bedre filter give din familie et sundere indeklima?