Pollenallergi – hvorfor er vi allergiske, og hvad kan du gøre?
Opdateret den: 07-12-2022
Foråret er for mange en sæson, vi ser frem til. Den byder på lunere vejr, flere udendørsaktiviteter – og ikke mindst bedre humør og mere energi. Men for en stor del af befolkningen byder foråret desværre også på noget helt andet. Nemlig løbende næser, og øjne der sviger. Pollensæsonen er over os – men hvorfor får vi egentlig pollenallergi?
Pollen er i sig selv ikke skadelig. Det ved dit immunforsvar bare ikke, hvis du lider af pollenallergi. Folk, der lider af pollenallergi, har nemlig en fejl i deres immunforsvar som gør, at kroppen tror, at de små støvkorn er farlige bakterier. Kroppen går derfor i gang med at bekæmpe denne ”bakterie” med alle midler.
Hvad det er der gør, at kroppen hos nogen tror, at pollen er en farlig parasit, der skal bekæmpes vides stadigvæk ikke. Forskere mener, at pollenallergi kan være arveligt, men at vi også skal finde svaret i vores miljø. Måske er vi gået hen og blevet for renlige, så vores immunforsvar ikke længere bliver stimuleret nok og oplært korrekt. Uanset hvad pollenallergien skyldes, har vi nogle generelle tips til, hvordan du kommer godt igennem pollensæsonen.
Sådan mindsker du generne i pollensæsonen:
Generelle råd mod pollenallergi
Din allergi bliver værre, hvis du bliver udsat for røg, stearinlys, parfume, ild eller forurening. Vi anbefaler derfor, at du sørger for at holde indeklimaet i din bolig så rent som muligt. Har du et rent indeklima i din bolig, vil generne fra din pollenallergi blive mindsket betydeligt. Læs her hvor meget du forurener i dit hjem.
Har du spørgsmål til, hvordan du mindsker pollengenerne i dit hjem, står vores Kundeservice klar med råd og vejledning.
Skrevet af, Michelle
Tilmeld nyhedsbrev
Tags