Indeklima

Kan et bedre filter give din familie et sundere indeklima?

Kan et bedre filter give din familie et sundere indeklima?
Sundhedsskadelige mikropartikler findes i større og mindre koncentrationer i luften udenfor. Med et ventilationsanlæg udskiftes al luften i din bolig med luft ude fra hver 2. time døgnet rundt. Er der partikler i luften udenfor, kommer de med ind i boligen, hvis du har et almindeligt groft Standardfilter siddende i anlægget. Vi anbefaler derfor altid, at du indsætter et finfilter i dit anlæg på indsugningssiden, så indeklimaet holdes sundt og rent.


Hvorfor er Standardfilteret ikke godt nok?

Standardfilteret er et grovfilter, der opfylder de minimumskrav, der er for de filtre, der skal sidde i ventilationsanlægget, så varmeveksleren i anlægget holdes fri for støv og snavs. Et Standardfilter sidder der derfor ikke for at beskytte dig og din familie. Filtreringen er så grovkornet, at den har en minimal effekt på de ultrafine partikler, som er dem, der gør mest skade på helbredet. De ultrafine partikler er nemlig så små, at de kan trænge helt ind i blodet. De kommer f.eks. fra brændeovne, motorer og industri.

Miljøstyrelsen anslår, at ca. 3.400 danskere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening. Forureningen er naturligvis størst i de områder, hvor der er meget trafik, hvor der er mange, der fyrer med brændeovne og i nærheden af havne og industri. Meget af denne partikelforurening kan du undgå i hjemmet ved at bruge et finfilter i ventilationsanlægget.


Få et indeklima (næsten) uden de skadelige ultrafine partikler

Her hos Filterhuset udvikler og forsker vi i bedre filtrering for at kunne give dig et renere indeklima. Vi tester og dokumenterer løbende vores produkter i henhold til anlægsproducenternes specifikationer, og det er vores mål, at alle vores kunder skal have muligheden for at vælge et bedre filter til deres anlæg.

Til en stor del af de anlæg vi producerer filtre til, er det derfor muligt at bestille et finfilter til. Vores finfiltre er Pollenfilteret og SafeAir-filteret, hvor SafeAir-filteret har den fineste filtrering af de to. Finfiltrene tager en stor del af de ultrafine partikler, men de kan ikke tage dem alle. De ultrafine partikler er nemlig så små, at hvis man skulle tage dem alle, så skulle filteret være så tæt, at man ikke længere kunne sikre nok luftgennemstrømning gennem filteret med de boligventilationsanlæg, der er på markedet og i de danske hjem.

Gennemtestede kvalitetsfiltre

Med den rette teknologi, er det muligt at producere markant bedre filtre til næsten alle ventilationsanlæg. For at gøre det, er vi nødt til teste, at det finere filter ikke øger modstanden i luftstrømmen for meget. Hos Filterhuset har vi vores eget testcenter, hvor vi måler, tester og dokumenterer alle vores filtre. På den måde, er vi altid sikre på, at filteret fungerer optimalt, når det sættes i anlægget. Vi samarbejder desuden med Teknologisk Institut. Vores filtre er derfor gennemtestede kvalitetsfiltre.

Illustration her viser hvad de forskellige filtertyper kan filtrere.

Overblik over de forskellige filtertyper:

Vil du vide mere omkring dit indeklima, og hvilke filtre du bør vælge, så kontakt en af vores filtereksperter her.


Standardfilter
  • G4 filterklasse
  • PM: 10
  • Fjerner støv og snavs
  • Kan monteres i ind- og udsugning

Læs mere her

Pollenfilter
  • F7 filterklasse
  • PM: 2,5
  • Mindsker allergigener
  • Montering i indsugningen

Læs mere her


SafeAir filter
  • F9 filterklasse
  • PM: 1,0
  • Fjerner skadelige partikler
  • Montering i indsugningen

Læs mere her


Kulfilter
  • Fjerner lugtgener
  • Ingen partikelfiltrering
  • Monteres i indsugning med partikelfilter

Læs mere her

 

Kilder:
https://mst.dk
https://www.lunge.dk

Læs næste

Radonsikring og hvordan ventilationsanlægget er med til at fjerne radon
PODCAST: Dette skal du vide om dit Nilan-anlæg