Indeklimaet og din søvn
Udgivet den: 11-07-2019
Sommeren er dejlig. Det er de fleste vist enige i. Den giver varmere og længere dage og en mulighed for at være mere udenfor. Men sommeren byder også til tider på hedebølger og tropenætter, der kan gøre det svært for de fleste at finde ro om natten. Oplever du ændringer i din søvn om sommeren, så er du ikke alene. Et dårligt indeklima kan sagtens påvirke vores søvn. Mange oplever gener ved disse varme nætter, som enten forstyrrer eller helt sætter en stopper for nattesøvnen.
Der er mange forskellige tricks til, hvordan nattesøvnen kan reddes. De mest gængse lyder på:
Får vi for lidt søvn om sommeren?
Eksperter mener, at vi i sommerperioderne må vænne os til at sove mindre om natten. Vi må ikke lade det stresse os yderligere, at vi ikke får lige så meget søvn, som vi plejer. Hvis vi først ligger og vender og drejer os pga. varmen, og senere fordi vi tænker, at vi ikke får nok søvn, får vi først problemer med at få en hverdag til at hænge sammen over sommeren. De lange, lyse nætter gør bare automatisk, at vi ikke har brug for lige så meget søvn, da hjernen aktiveres af lyset.
Der findes mange flere smarte tricks, du kan afprøve for at afkøle dig selv i sommervarmen, og du kan læse mere om, hvorfor vi må nøjes med mindre søvn. Læs mere her.
Hvad kan ventilation gøre for din søvn?
Det er vigtigt at have frisk luft i boligen for hele tiden at opnå et sundt og rent indeklima. Om sommeren risikerer vi bare at få alt andet end frisk luft ind i vores hjem. Mængden af pollen og støj, der vælter ind gennem vinduerne, kan være høj og hjælper ikke umiddelbart på vores nattesøvn. Og især ikke hvis vi også er nødsaget til at have åbne vinduer om natten for at holde varmen ud.
Er du så heldig, at din bolig er udstyret med et ventilationsanlæg, kan du slippe for al støj, pollen og eventuel fugt, der måtte opstå i din bolig i det skiftende sommervejr.
De fleste ventilationsanlæg har desuden den fordel, at de både kan opvarme og faktisk også nedkøle din bolig. Mange anlæg kan sænke temperaturen fra udenfor med op til 8 grader. Så opnår du både en køligere og mere stille nattesøvn.
Ventilationsanlægget sikrer dig en stabil temperatur, som er vigtig for dit indeklima, samtidig med at det sikrer, at luften altid er frisk og ren.
Skulle du samtidig med dit sommersøvnbesvær også døje med pollenallergi, kan åbne vinduer for at sænke sommertemperaturen også være med til at forstyrre din søvn. Ved at udskifte dine filtre i dit ventilationsanlæg til finfiltre som f.eks. Pollenfilteret, kan du forbedre din søvn ved at have et pollenfrit indeklima, samtidig med at du sænker temperaturerne indendørs med dit ventilationsanlæg.
Du kan altid følge med i dagens pollental på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside eller i deres app, som altid holder dig opdateret.