Smart Home – få tryghed i hjemmet
Hos Filterhuset handler det om sikkerhed og tryghed til dig og din familie.
Smart Home produktserien har vi udvalgt med stor omhu for at øge sikkerhed i dit hjem. Produkter du finder i dette segment, er alle af højeste tekniske kvalitet designet til at passe godt på din familie og dig.
Fordelene ved Smart Home produkter er:
Få en smart home røgalarm med Cavius
Cavius er verdens mindste røgalarm, i et lækkert dansk design med en batterilevetid på hele 5 år. Dvs. at du kun hvert 5. år skal skifte batteriet i røgalarmen. Batteriet har en smart funktion indbygget, som giver besked 30 dage inden udløb om, at det er på tide at skifte batteriet.
Røgalarmen er også udstyret med en helt unik ”smart clip”, som hjælper dig med en nem og hurtig installation i hjemmet. Den alarmerer på 3 meters afstand med 85 db(A), og har en pausefunktion på 10 min.
Røgalarmen er ikke større end en golfbold, men den dækker selvfølgelig det samme areal, som en helt almindelig røgalarm. Røgalarmen monteres direkte i loftet.
Få et sundt indeklima uden radon
Radon stiger op fra undergrunden og er især i vinterhalvåret en usynlig risiko for dig og din familie. Radon er lugtfri, kan ikke ses eller smages, men den er der. Mængde og koncentration afhænger af vejret, hvor du bor og din bolig.
Airthings Wave er en avanceret Radonmåler der straks viser dit radonniveau og luftfugtighed. Dine data ses let i den app baserede brugerflade. Med Airthings Wave måler du med det samme koncentrationen af radon, luftfugtighed og temperatur. Alle data gemmes og ses via appen. Bliver radonniveauet for højt kan du også få en alarm der advarer i tide.
En radonmåler kan derfor være en virkelig god investering som kan hjælpe dig og din familie til et sundt og godt indeklima. Én måling alene fjerner desværre ikke radon problemet. Har du ventilation er det heldigvis let løst. Konstaterer du at radon niveauet er højt, vil et øget luftskifte altid hjælpe. Har du en høj radon koncentration kan du evt. sænke det ved at skrue op for din ventilation. Dermed sikres tilførsel af frisk filtreret luft og radon suges ud.
Mål partiklerne med BQ30
BQ30 måleren er en luftkvalitets-monitor til kontrol af finpartikler og CO2-belastning i din bolig.
Partikelmåleren måler tilstedeværelsen af to grupperinger af partikler:
- PM10
- PM 2,5
PM10 er de partikler med en maksimal diameter på 10 µm, hvor PM2,5 er de helt små partikler med en diameter på mindre end 2,5 µm. Disse partikler er så små, at man ikke kan se dem, men de er også så små, at de kan trænge ind i lungeblærerne. Partikler, der har en størrelse på under 1 µm, er i stand til at trænge helt ind i blodårerne. Til daglig er vi omgivet af utallige potentielle kilder af finpartikler. Uanset om du bor ved en stærkt trafikeret vej, i nærheden af et industriområde eller andet, er der ofte en høj belastning af finpartikler i luften.
Måleren tjekker også CO2-indholdet i et lokale. CO2-indholdet stiger i rum og bygninger, hvor mange mennesker opholder sig på samme tid.
Det er også helt almindelige ting som madlavning, støvsugning, røg fra tobak, levende lys m.m. der kan påvirke dit indeklima og dermed dit velbefindende direkte negativt. Den øgede koncentration af finpartikler samt CO2-indholdet i luften kan nemlig ikke alene påvirke din daglige trivsel og give koncentrations- og søvnforstyrrelser eller forskellige allergiske reaktioner. På lang sigt kan tilstedeværelse af en stor mængde finpartikler også øge risikoen for hjerte-kar- og luftvejssygdomme og endda lungekræft.
Med denne praktiske BQ30 partikelmåler kan du hele tiden bevare overblikket over værdierne for finpartikler, CO2, lufttemperatur og luftfugtighed i din bolig. På den måde kan du teste luftkvaliteten i din bolig.