Velkommen til Filterhuset
Hvad enten du er ny her på Filterhuset.dk, eller du er ny ejer af et ventilationstanlæg (eller måske begge dele), så kan der være en række forskellige spørgsmål, der melder sig for dig, når du skal i gang med at købe filtre. Dem vil vi forsøge at besvare her på siden.
Du kan også lytte til vores podcast-episoder, som er produceret i samarbejde med Nybyggerpodcasten. De svarer på de fleste spørgsmål, du må have – og også dem du ikke vidste, du havde. Lyt til afsnittene herunder, afspil dem i din foretrukne podcastafspiller eller find dem på nybyggerpodcasten.dk.
Du er også altid velkommen til at kontakte vores Kundeservice, hvis du har yderligere spørgsmål til noget.
Podcast-episode 1: Så vigtige er filtrene i dit anlæg
Podcast-episode 2: Undgå at mikropartikler ødelægger dit indeklima
Podcast-episode 3: Dette skal du vide om dit Nilan-anlæg
Sådan køber du på Filterhuset.dk
1. Start med at finde ud af, hvilket anlæg du har
Hvilken anlægsproducent har lavet dit anlæg? Du finder typisk informationen på anlægget i form af et logo. Nogle af de mest almindelige anlægsproducenter i Danmark er Nilan, Genvex, Dantherm og Danfoss.
Herefter skal du finde ud af, hvilken model anlægget er. Den information finder du oftest på et informationsklistermærke på anlægget. (Et lille tip, hvis du er i tvivl, er at vælge anlægget i Filterguiden herunder og se hvilke modeller der kommer frem som muligheder - så kan du måske matche det ud fra noget af det, der står på informationsklistermærket).
2. Find dit anlæg frem i vores Filterguide
Nu er du klar til at finde dit anlæg frem i vores Filterguide herunder. Vælg mærke, vælg model og klik på søg. Du får nu vist de typer filtre, du kan få til dit anlæg.
Find dit filter her
3. Læg de filtre du skal købe i Kurven
Vælg de filtre du skal bruge og læg dem i Kurven. Du kan læse meget mere om de forskellige Filtertyper her, men som udgangspunkt handler det om, hvor fin en filtrering af luften, der sendes ind i dit hjem, du ønsker. Standardfilteret er et grovfilter (G4), der fjerner støv og snavs fra luften. Pollenfilteret er et finfilter (F7), der også fjerner små pollenpartikler fra luften og SafeAir-filteret er et endnu finere finfilter (F9), der også fjerner mange af de bittesmå partikler fra trafik, brændeovne m.m. De fleste anlæg skal bruge to filtre til et filterskift - ét i indsugningen og ét i udsugningen. Vi anbefaler, at du vælger et finfilter i indsugningen og et Standardfilter (grovfilter) i udsugningen.
4. Gennemfør din betaling
Tryk på Se Kurv og færdiggør din ordre. Du modtager herefter en bekræftelse fra os på mail, hvor du også kan se, hvornår vi forventer at kunne levere din vare. Hvis du er i tvivl om, hvordan du færdiggør din ordre og gennemfører din betaling, kan du læse denne guide.
3 gode råd til dig som er ny ejer af et ventilationsanlæg og/eller er ny på Filterhuset.dk
Ofte stillede spørgsmål
1. Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er i tvivl om, hvilket anlæg jeg har? add
Hvis du er i tvivl om, hvilket anlæg du har, kan du på anlægget kigge efter et logo med navnet på anlægsproducenten og et klistermærke med information om, hvilken model det er. Når du har fundet frem til de filtre, du mener passer til dit anlæg, kan du prøve at måle filteret, der sidder i dit anlæg, så du sikrer, at målene passer. Du kan altid kontakte vores Kundeservice, hvis du er i tvivl. Send meget gerne billeder med af anlægget og filtrene – det hjælper os til at finde ud af, hvilket anlæg du har.
2. Hvor ofte skal filtrene skiftes? add
Vi anbefaler som udgangspunkt at grovfiltre (Standardfilteret) skiftes ca. hver 3. måned og finfiltrene (Pollenfilteret og SafeAir-filteret) skiftes ca. hver 6. måned. Men hold altid løbende øje. Bor du i et område med meget trafik eller mange brændeovne, kan der være behov for at skifte filtrene hyppigere – samtidig kan du ofte vente lidt længere med at skifte filtrene, hvis du bor på landet. Husk desuden at hvis du bor i et nybygget område, hvor der stadig bygges, er der ofte meget byggestøv i luften, og derfor kan der også være behov for at skifte filtrene hyppigere, mens der bygges.
3. Hedder det et genveks-anlæg eller ventilationsanlæg? add
Vi oplever, at mange kalder deres anlæg for et genvex-anlæg. Men det er i virkeligheden en forkert betegnelse. ”Genvex” er en anlægsproducent – og én ud af mange. Andre anlægsproducenter er f.eks. Nilan, Dantherm og Danfoss. Den rigtige betegnelse at bruge om dit anlæg er derfor ”ventilationsanlæg” – medmindre at det netop er Genvex, der har produceret dit anlæg – så kan du jo i princippet godt stadig kalde det Genvex-anlæg.
4. Hvordan virker et ventilationsanlæg? add
De fleste nyere ventilationsanlæg har varmegenvinding. Det betyder, at de bruger energien fra den luft, der suges ud af boligen til at opvarme den friske luft, der blæses ind i boligen. Det sker gennem anlæggets varmeveksler, og det er vigtigt, at den holdes fri for støv. Derfor indsætter man ét filter på indsugningen og ét filter på udsugningen i anlægget til at tage al støv. Så kører anlægget bedre, bruger mindre strøm og er på den måde også god ved miljøet. Som standard udstyres anlæggene fra anlægsproducenternes side med et Standardfilter, der er et grovfilter, og som blot skal filtrere netop det her støv fra, som kan sætte sig på varmeveksleren. Et grovfilter fjerner derfor ikke pollenstøv og mikropartikler fra for eksempel trafik og brændeovsos. der skal der et finere filter til. Så hvis målet er, at ventilationsanlægget også skal forbedre indeklimaet i boligen, skal der sættes et finfilter som Pollenfilteret eller SafeAir-filteret på indsugningssiden. Bliv klogere på de forskellige filtertyper her.
5. Kan jeg selv skifte mine filtre? add
Ja, det kan du sagtens. Det er faktisk slet ikke så svært. Du kan læse om filterskift her eller Se videoer med filterskift på nogle af de mest gængse anlægstyper her – og har du spørgsmål, hjælper vores Kundeservice dig også gerne.
Vil du på ingen måde stå med filterskiftet selv, kan vi også sagtens anbefale dig nogle af vores servicepartnere, som du kan lave en aftale med.
6. Hvad er partikler? add
Lidt simpelt forklaret er partikler de bittesmå stoffer, der hvirvler rundt i vores luft. Nogle af dem er naturligt skabte andre er fra forurening og kan være sundhedsskadelige. Bor du i et område med meget trafik og boligområder med brændeovne, er du mere udsat. Partiklerne findes i forskellige (meget) små størrelser, så jo mere finmasket et filter du har i anlægget jo flere partikler vil det opfange. Læs mere i vores blogindlæg "Hvad er partikelforurening, og hvad gør det ved dit helbred?"
7. Kan jeg returnere mine varer, hvis jeg bestiller forkert? add
Ja, det kan du. I op til 30 dage efter du har modtaget din leverance, kan du få pengene retur og dermed fortryde dit køb. Er der gået mere end 30 dage, fra du har modtaget varen, kan du ikke få betalingen refunderet. Men du kan få ombyttet varen til et andet produkt fra Filterhuset i 2 år fra fakturadatoen. Det er din garanti for, at vi altid finder et filter, der passer til dit anlæg. Læs mere om vores Levering og Retur her
8. Er Filterhuset en dansk virksomhed? add
Ja. Filterhuset.dk er en del af danske Danfilter, som er over 40 år gammel – og som ligger i Farum. Vi har egen produktion i huset og er kendt for at producere filtre i høj kvalitet til næsten alle anlæg. Danfilter producerede i mange år kun filtre til erhverv – men siden 2013, hvor vi gik i luften med Filterhuset.dk, har det også været muligt for privatkunder at købe filtre hos os. Du kan læse mere om Filterhuset her.
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Er du stadig i tvivl om hvilket anlæg, du har monteret i dit hjem, eller har du svært ved at vælge, hvilken filtertype du skal bruge, så skal du være velkommen til at kontakte Filterhusets Kundeservice. Vi står også klar til at være behjælpelige med eventuelle andre spørgsmål, der måtte komme.
Lad os høre fra dig
Adresse
Weblager og kontor
Farum Gydevej 75
3520 Farum
DANFILTER ApS
CVR-nummer: 10062527
Åbningstider
Telefon: 69 13 22 66
Man - torsdag kl. 12.30 - 15.00
Fredag kl. 9.00 - 12.00
Lager:
Man - torsdag kl. 8.00 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 14.00
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Er du stadig i tvivl om hvilket anlæg, du har monteret i dit hjem, eller har du svært ved at vælge, hvilken filtertype du skal bruge, så skal du være velkommen til at kontakte Filterhusets Kundeservice. Vi står også klar til at være behjælpelige med eventuelle andre spørgsmål, der måtte komme.
Lad os høre fra dig
Adresse
Weblager og kontor
Farum Gydevej 75
3520 Farum
DANFILTER ApS
CVR-nummer: 10062527
Åbningstider
Kundeservice tlf.:
Man - torsdag kl. 12.30 - 15.00
Fredag kl. 9.00 - 12.00
Lager:
Man - torsdag kl. 8.00 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 14.00