Levende stearinlys skader dig og dit indeklima

Julen er hjerternes tid og ikke mindst højtiden for stearinlys i et utal af udgaver. Kalenderlys, adventskrans og små fyrfadslys er blandt favoritterne her i juletiden, men burde vi overhoved have dem i vores hjem?
Hver december fyrer danskerne godt op for forbruget af stearinlys. Det anslås at vi hver især bruger lidt over 5 kg stearinlys om året – det er en del.
Selvom levende lys giver hygge og spreder en dejlig rolig stemning på en mørk aften, så er risikoen og konsekvensen for den forurening de kan give langt fra rar.


Forurener mere end en trafikeret vej


Ikke nok med at levende lys spreder partikler til skade for dit indeklima, så har de fine partikler fra stearinlys sandsynligvis også potentiale til at skade din krop, på samme måde som partikler fra store dieselbilers udstødning gør det.
Når du tænder et stearinlys frigives de mange skadelige partikler i luften i dit hjem og koncentration af dem er endnu højere hvis dit lys soder meget. Faktisk overstiger koncentrationen af partikler fra levende lys i hjemmet, langt mere end hvad der udledes fra en trafikeret vej.
Men hvordan ved du hvornår partikelforureningen er blevet for høj i dit hjem? Det er svært at forudsige selv, og det er ofte først når man begynder at blive døsig eller hoste at man aktivt gør noget for at ændre indeklimaet. Det er nemlig ikke kun stearinlys, men også helt almindelige ting såsom madlavning, støvsugning og røg fra tobak m.m. der kan påvirke dit indeklima og derved også dit og din families velbefindende.

Hold øje med niveauet af finpartikler – for dit helbreds skyld
Den øgede koncentration af finpartikler samt CO2-indholdet i luften kan nemlig ikke alene påvirke din daglige trivsel, men også give koncentrations- og søvnbesvær. På lang sigt kan tilstedeværelsen af store mængder finpartikler også øge risikoen for hjerte-kar- og luftvejssygdomme og endda lungekræft.
Vores BQ30 luftkvalitets-monitor måler CO2 niveauet i luften og de skadelige finpartikler, så du nemt kan holde øje med hvornår det er på tide at ændre i indeklimaet. Denne måler er specielt gavnlig da den opfanger både indendørs og udendørs forurening, lang tid før du selv får mistanke om det.
Læg vores BG30 under juletræet, så kan du med god samvittighed byde år 2020 velkommen, uden at skulle bekymre dig om luftforurenings niveauet i din bolig.

Levende lys giver luftgener


Julebelysningen kan være en svær udfordring for personer med astma og lungesygdomme. Har man vejrtrækningsproblemer, følsomme luftveje eller lider man af iltmanglen, kan man nemt blive voldsomt generet af den forurening partiklerne fra stearinlys giver. Det er derfor en ekstra god idé at bruge omtanke når venner og familie besøger dig i den søde juletid.
Men skal vi så helt droppe den hyggelige julebelysning? Nej heldigvis ikke.

Skift de levende ud med LED


De levende lys står for over halvdelen af partikelforurening i danske hjem. Det er høje tal, men heldigvis kan vi ret hurtigt skære ned på det problem, eventuelt ved at skifte de levende lys ud med LED lys.
LED lys findes i flere forskellige udgaver og du kan nemt finde nogle der ligner et ægte stearinlys, endda med ’en vippende flamme’ så illusionen ikke brydes alt for meget.
Der er mange fordele ved at bruge LED lys i stedet for. Du minimerer risikoen for brandsår på små børnefingre, brandulykker og ikke mindst mindsker du den forurening dig selv og din familie udsættes for med levende lys. LED lys er en væsentlig forbedring for dit indeklima og dit helbred og så kan de bestemt sprede lige så meget hygge som de traditionelle stearinlys.
Skrevet af: Michelle, Filterhuset

Kilder:
https://videnskab.dk..
https://kemi.taenk.dk..
https://mst.dk/service..
https://www.sygeforsikring.dk..
https://politiken.dk..
https://www.sondagsavisen.dk..