Asta fra Ålsgårde

Asta fra Ålsgårde

Renovering af hus – Hvornår bør man anskaffe sig et ventilationsanlæg?

I Ålsgårde i Nordsjælland bor Asta i et ældre 70’er hus sammen med sin mand og deres to børn. Huset købte de i 2021, og siden købet har de gået og istandsat huset og energirenoveret på det. Men hvornår er man så langt i en energirenovering, at huset er blevet så tæt, at der skal et ventilationsanlæg til for at sørge for ordentlig udskiftning af luften i boligen?

Det var især det spørgsmål, som Asta og hendes mand var i tvivl om.
Hvornår var de langt nok i deres energirenovering til, at de fik behov for et ventilationsanlæg?
Astas situation er på ingen måde unik. En undersøgelse fra Energistyrelsen fra maj 2022 viser, at hver femte husejer har energirenoveret på deres hus det seneste år.

Der sidder altså rigtig mange danskere i huse, der bliver mere og mere tætte pga. energirenovering – men hvordan ved de, hvornår det er tid til at få et ventilationsanlæg installeret? I Astas og familiens tilfælde var det især deres oplevelse af, at det var svært at få luftet ordentlig ud i hjemmet, der gjorde, at de begyndte at tænke i de baner. Læs her om forløbet fra familien begyndte at overveje at få et ventilationsanlæg installeret, og til de fik det installeret og sat i gang – og ikke mindst deres erfaringer med det.

 

Fakta om det renoverede hus i Ålsgårde

Boligen ligger i Ålsgårde på Ellekildehavevej og er bygget 1973. Huset er på 173 kvadratmeter i ét plan og har fuldt loft med isolering. Adgang til loftet er via loftlem og indgang fra gavlen på huset. Der er gipslofter i huset. Huset har i alt tre soveværelser, to badeværelser, et stort køkken alrum samt nogle mindre værelser. Huset er blandt andet renoveret med nye vinduer og døre i sommeren 2021.

Se videoen om ventilationsprojektet i Ålsgårde her:

 

Step 1: Måling af luftkvalitet og indeklima i huset

I forbindelse med at huset fik nye vinduer og døre i sommeren 2021, begyndte Asta at kunne mærke en forskel på indeklimaet. Indeklimaet i huset begyndte at føles mere indelukket, og især om morgenen kunne der være dug indvendigt på vinduerne. Begge dele er tegn på, at huset er blevet mere tæt, og at huset har svært ved at komme af med fugten fra eksempelvis madlavning, badning og den fugt menneskekroppen afgiver. Asta skaffede en partikelmåler, hun kunne teste sit indeklima med, og efter at have brugt den i et par måneder, blev hun sikker på, at der skulle et ventilationsanlæg til at hjælpe med at forbedre indeklimaet i boligen.

”Før vi fik installeret vores ventilationsanlæg, oplevede vi ofte indelukkede soveværelser og tunge hoveder. Vi havde også førhen svært ved at holde på varmen i vores bolig. Vi sover nemlig med lukkede døre i soveværelserne, både i vores og i børnenes, og vi var derfor nødt til at lufte godt ud i rummene hele tiden for at undgå, at de blev for indelukkede. ”

 

Step 2: Kontakt til ventilationsfirma og valg af ventilationsanlæg

Asta tog kontakt til ventilationsfirmaet Modstrøm (tidligere JT3 Klima) for at få dem til at hjælpe med at finde og installere det rette ventilationsanlæg i hendes hus. Efter hun havde sendt dem informationerne omkring huset, blev hun kontaktet, af en af deres medarbejdere, som kom ud i huset og gennemgik tegningerne med hende over projektet. Her fik hun rådgivning om, at det i hendes tilfælde var bedst at placere ventilationsanlægget på loftet, og medarbejderen fra Modstrøm anbefalede hende derfor et Nilan Comfort 300 LR ventilationsanlæg, som også er et af de mest populære ventilationsanlæg på det danske marked. Medarbejderen fra Modstrøm anbefalede desuden Asta at få hævet gangbroen på loftet og så efterfølgende få efterisoleret deroppe. Asta fulgte deres anbefaling og tog kontakt til isolatørfimaet A-Z Isolering, som kom ud og hævede gangbroen på loftet og gjorde klar til efterisolering med papiruld (genbrugsmateriale).

”Forløbet med Modstrøm var en fornøjelse fra start til slut, og det var et meget professionelt team, der hjalp os hele vejen. Først kom Jakob fra deres salg og projekteringsteam ud. Han tegnede ventilationssystemet ind i vores bolig, og kom derefter ud og gennemgik planen med os. Han forklarede os omkring forløbet, hvordan systemet ville komme til at virke for os, og derefter hvordan ventilationssystemet ville blive installeret. Han lyttede til vores behov og fik lavet en tegning til teknikeren, der efterfølgende skulle installere ventilationsanlægget.”

 

Step 3: Installering af ventilationsanlæg

Efter det forberedende arbejde var klaret kunne Modstrøm (tidligere JT3) sende deres montør ud til at installere ventilationsanlægget. Montøren planlagde i samarbejde med Asta hvor de forskellige ind- og udsugningskanaler skulle sidde og gik efterfølgende i gang med at installere ventilationsanlægget på loftet. Efter ventilationsanlægget var installeret blev det indreguleret, så det passede til en familie på fire. Asta fik desuden en gennemgang af betjeningspanelet, så hun fremadrettet er sat godt ind i, hvordan anlægget virker.

”Marcus fra Modstrøm der installerede vores ventilationsanlæg var meget professionel og havde en god sans for æstetik, der gjorde, at vi følte os helt trygge i forhold til at lade ham placere udsugninger og indsugninger. Efter endt installering tog han sig også god tid til at sætte os ind i betjeningspanelet, så vi forstod hvordan anlægget fungerede, og hvad vi kunne styre på panelet.”

 

Step 4: Vedligeholdelse af ventilationsanlægget

Når først ventilationsanlægget kører, er der kun et par ting at huske på:

FILTERSKIFT I VENTILATIONSANLÆGGET

Det er vigtigt at huske at skifte sine filtre regelmæssigt. Al luft i boligen udskiftes nemlig hver anden time døgnet rundt med et ventilationsanlæg. Det er altså rigtig meget luft, der passerer gennem ventilationsanlægget hele tiden – og for at støv og partikler ikke sætter sig i ventilationsanlæggets varmeveksler, sidder der to filtre og beskytter det. Disse filtre bliver fyldt op og skal skiftes (ca. hver 3.-6. måned). Filtrene kan for eksempel findes her på Filterhuset.dk. Er det med filtre helt nyt for dig, kan du komme godt i gang her.

 

SERVICE AF VENTILATIONSANLÆGGET

Det er også vigtigt med regelmæssig vedligeholdelse og servicering af ventilationsanlægget. Det giver en tryg og sikker drift – og et anlæg, som serviceres, holder længere end et anlæg, der ikke tilses. Servicering af anlægget kan for eksempel gøres igennem en serviceaftale med en erfaren virksomhed som Modstrøm. En sådan serviceaftale indebærer typisk et servicebesøg hvert år, men kan tilpasses efter behov – og den gør, at man ikke skal bekymre sig om anlægget fungerer, som det skal. Modstrøm kører service på hele Sjælland, og du kan finde kontaktoplysninger til dem her. Er du bosiddende i resten af Danmark, kan du finde vores oversigt over serviceteknikere i dit område her.

”Efter at vi fik ventilationsanlægget installeret, tegnede vi en serviceaftale med Modstrøm. Det virkede, som det mest fornuftige at gøre, da vi på den måde føler os mere trygge over, at anlægget bliver ved med at køre, som det skal. Så skal vi bare huske i mellemperioderne at få skiftet vores filtre, når panelet blinker.”

Læs om det første filterskift her.

 

Step 5: Det forbedrede indeklima – den mærkbare forskel

"Vi har helt klart efterfølgende mærket en bedre luftkvalitet i huset – der har været mindre indelukket. For eksempel er luften i soveværelserne helt frisk nu – også om morgenerne – og også selvom vi alle har sovet med lukkede døre om natten. Der er ingen tvivl om, at det er her, at vi oplever den største forandring, efter vi har fået ventilationsanlæg. Og det er fedt – nu kan vi holde varmen indenfor, mens vi samtidig får frisk luft ind i huset.”

  

Kilder:

- Energistyrelsen 

Læs næste

Claus fra Søborg

Q&A

3 spørgsmål til Asta om ventilationsanlægget

Et stort tak til